Dennis Knudsen – 12 kilo: Motiveret af Ironman

Det var udsigten til deltagelsen i sin femte Ironman, der i 2018 fik den kendte frisør til at gå intensivt til værks på trænings-fronten. På blot 5 måneder smed han 12 kilo og fremstod som en noget mere tonet udgave af sig selv.
Det var en god ven og læge, der gjorde Dennis opmærksom på, at hans lidt for festlige livsstil havde sat sig på kolesteroltallet og blodtrykket. Det var motivation for at ændre sin livsstil og som han selv sagde “tage sig sammen”. Det var ikke første gang, at stjernefrisøren besluttede sig for, at smide de overflødige kilo. Også tilbage i 2013 gennemgik han et stort vægttab.

